En hyldest til Smalle Pub

Normalt er reception noget man forbinder med smarte og trendy folk der mingler og drikker champagne mens de snakker om alt og ingenting med et tamt jazzband i baggrunden.

Igår var jeg så til en lidt anderledes reception. Vores stambar 'Smalle Pub' havde 3 års fødselsdag under den nuværende ejer Jørgen, som er en ganske flink fyr! Der var arrangeret pindemadder, ost og rødvin som receptionens ABC foreskriver. Men der var også et fadølsanlæg der serverede dejligt kolde, gratis fadøl.

Vi har i længere tid holdt til i denne hyggelige lille hule, hvor vi hver torsdag mødes på 'kontoret' som stedet er kendt i omgangskredsen. Ofte løber der blot en fælles sms rundt med en ordlyd ala: 'Kontoret har åbent i aften. Kom frisk.' og så dumper folk ind efter behag. En ganske hyggelig tradition.

Vi er altså nu blevet så fast integreret del af denne beværtning at vi bliver inviteret med når Jørgen holder 3 års fødselsdag for sin beværtning. Vi takker for invitationen, Jørgen og kommer gerne og drikker dit øl. Han har gentagende gange udtrykt sin glæde over at vi så trofast kommer og drikker hos ham og har ved flere lejligheder ytret at han ville ønske han havde 5-bevilling og ikke var nødsaget til at lukke kl.2 hver torsdag.

Udover Jørgens venner og stamgæster var der da også stort set kun os. Men disse stamgæster er i sig selv rigtig god underholdning. Navne som 'Stive-Steen' og 'Blomster-Mogens' fortjener en lille historie her på bloggen. Blomster-Mogens mødte jeg på en tur til toilettet, hvor jeg ikke kunne dy mig for at spørge hvorfor han blev kaldt Blomster-Mogens. Han fortalte gladeligt at han har haft fire blomsterbutikker og to blomstertorve. Men det var ikke nok for Mogens, for han har også haft sit eget journalist bureau og forlag. Hans tre første koner døde alle af kræft, mens den fjerde løb med hans kompagnon, som han kunne være far for, så ung var han åbenbart. Mogens er en fantastisk underholdende fyr, der lige rundede vores pissoir-snak af med at fortælle at han skam havde et godt forhold til den yngre kompagnon. "Ja, vi mødes en gang om ugen og så drikker jeg ham under bordet." - Sådan Mogens, min nye helt!

Stive-Steen er en helt anden historie. På trods af en manglende finger kan han ikke dy sig for at give et nummer på klaveret som dog sjældent lyder særligt godt. Imellem hans klassikere, ynder Stive-Steen også gerne at komme over til bordet og fortælle en sjov historie.
Omend disse sølle ord på skrift slet ikke yder Steens historier retfærdighed, synes jeg alligevel jeg vil vise hvor på joke-skalaen vi befinder os. Hele bordet var selvsagt henlagt i rallende latter efter hver historie. Måske ikke lige over jokens punch line hver eneste gang, men det er i grunden også ligegyldigt.

Stive-Steen: "Ved I hvordan det er at dyrke sex med to smukke sygeplejestuderende?"
Bordet: "Nej?"
Stive-Steen: "Nej hvordan skulle i også vide det?" Efterfulgt af en rungende latter.

Stive-Steen: "Så var jeg til et middagsselskab med min kone og to andre par, pisselækker mad og alt i orden ik. Så skal jeg slå en prut ik', men det sku' jeg sgu ik' have gjort, for der kommer sgu lidt med ud, i ved. Så jeg tager de beskidte underhylere og lægger i konens taske, sætter mig tilbage til bordet og hvisker lige konen i øret; sårn og sårn. Hvortil konen svarer tilbage: Jeg har ikke nogen taske med" Stive-Steen forlader atter engang bordet storgrinende.

Herlige fyre. Herligt sted.