Misvisende overskrifter

Ekstra Bladet har det til tider med at komme med kreative og lettere opfindsomme overskrifter til deres historier. Men nogle gange strækker de sig altså længere end huden omkring Anni Fønsbys læber. Case in point: Historien om den døde barnestjerne.

HUN BLEV 90 ÅR GAMMEL!!! Nu må i dælme spænde hjelmen.

Tykke piger og Matador mix

*Disclaimer* Ej for sarte sjæle..

Tykke piger er lidt ligesom lakridserne i Matador Mix'en. Hvis du lærer at elske dem,
så har du dem helt for dig selv...

Skabelon-film

Advarsel: Der er muligvis en slags tematisk spoiler af The Wrestler i dette indlæg, men det er altså ikke noget der ødelægger filmen. Den er stadig god. Så læs bare videre. Jo jo, gør det nu bare. Ej det er overhovedet ikke noget slemt. Slet ikke som hvis jeg afslørede at Bruce Willis er død i 'Den 6. Sans'.


Lidt ligesom at der i sin tid blev joket med at Walk The Line lidt var den samme film som Ray, bare med en white dude i hovedrollen, ik?

Sådan har jeg det også lidt med The Wrestler, med en iøvrigt fabelagtig god Mickey Rourke i hovedrollen. Det virker som om at det 8 Mile. bare med en gammel mand i hovedrollen.

En mere nøje gennemgang af disse film taler sit tydelige sprog:

Hovedperson: Eminem (ung, fattig) - Mickey Rourke (gammel, fattig)
Hovedpersons Talent: Rap - Wrestling
Kvindeligt bekendtskab: Lettere trashet (ung) - Lettere trashet (gammel)
Hovedpersons bolig: Trailer park - Trailer park
Kæmper imod: Hårde odds - Hårde odds
Hovedpersons alm. job: Usselt - Usselt


Er det bare mig, eller er der visse ting der går igen?

Programforvirring

Jeg havde sådan håbet at Roskilde ville tilføje begge Big Fat Snake's til programmet...
Bare for forvirringens skyld.

Ja, jeg cruisede lidt rundt på Politiken.dk og faldt over et par forskellige artikler og så begyndte hjernen jo at lege fri association.

De er jo det største røvballe-storcenter orkester i Danmark der så vælger at dele sig i to, som en anden Ø-pølse. Istedet for bare at gøre os alle en tjeneste og gå i opløsning (læs: glemmebogen) synes Peter Viskinde da at vi skal forkæles med TO Big Fat Snake's. Ihh tak, må jeg så også bede om en kop skoldhed urin lige i fjæset on the side, please.

Ting man ikke siger nej til

Koncert med Morrissey i KB-hallen. Lillesøster poppede lige op i facebook chatten igår og spurgte om jeg ville med, da hendes ven måtte aflyse og at jeg jo egentlig ret godt kunne lide det musik han har planer om at spille.

Jamen jo tak da.

Jeg bløder for landsholdet

Så var der jo lige den landskamp mod svensken. Den gik fint, og det var brandhyggeligt. Var undtagelsesvis ikke samlet med de gamle folkeskolevenner fra way back som vi plejer at være. Altid samme sted, hos Kristoffers forældre i Virum. Lang pokker i vold fra alt der ligner offentlig transport og et sandt helvede, hvis man overvejer at skulle ud og have en enkelt efter kampen. Ikke desto mindre tropper samtlige drenge trofast op år efter år. Ellers vanker der skridtprygt og verbal ydmygelse af værste skuffe. Sågar når Kristoffer ikke selv kan fordi han eksempelvis står på de skrå brædder et sted i Odense som en del af sin uddannelse på, you guessed it; Odense Teaterskole, ja så møder man altså op. Så har far Peter som regel alligevel sørget for enten hjemmelavede burgere, hotdogs eller andet i den dur. Det er bare en tradition man ikke messer med. MEN skæbnen ville at den perfekte storm ramte denne gang. Ikke alene skulle sønnike spille skuespil, men kanalen var ikke lige inden for deres rækkevidde, så til skræk og rædsel måtte der aflyses.
(Kasseren forventer rekordoverskud i år, alene grundet denne massive spytten-i-bødekassen)

Ikke desto mindre skulle kampen jo ses, og det blev så med gymnasiegutterne. Der var inviteret til hotdogs & bold hos en nytilkommen kæreste, som i dagens anledning var iklædt matchende landsholdstrøjer (I sagde det selv Christopher - Campinghabitten er næste skridt). Efter kampen, bliver der hygget, drukket og festet og alt er fryd og gammen, indtil jeg enten vælger at kaste mig, blive kastet eller vælter (forløbet står sjovt nok en anelse uklart for mig) ned i sofaen hvor der uheldigvis sidder et knæ i vejen for min kinds landingsplads, med det resultat at jeg brager kæben ned i dette knæ og flænser indersiden af kinden op i en gedigen rift.

Efter kraftig blødning og mild fuldskab bliver folket enige om at skadestuen nok alligevel er en option der er værd at forfølge. I taxa med mig, og afsted afsted.
Taxachaufføren får naturligvis hele historien og bruger det meste af turen på at fortælle at det kan de slet ikke sy derinde i munden, det heler af sig selv og at jeg altså ikke må ryge mens såret er åbent da det skal hele.

Ja ja, fint med dig Dan Turell wannabe, jeg venter lige på lægens vurdering. Klip til skranke med kyndig læge der fortæller at det kan de altså ikke sy, da det heler af sig selv inde i munden men at jeg skal lade være med at ryge fordi det har såret ikke godt af.

Hvorfor var det lige du kørte taxa og ikke havde din egen praksis, tænker jeg kortvarigt inden jeg sætter mig ud i taxaen igen. Nåh, et styks skadestue besøg til ingen verdens nytte - check. Et styks smadret inderkind - check. Aftagende brandert - CHECK. Resultat; Kør mig fluks til 'Blomsten' på Istedgade. Der ventede en anden gruppe venner, som fik fornøjelsen af min lidet drabelige fortælling over en øl med krave af det pureste guld, inden turen gik videre til Ideal Bar hvor alle pigerne fra gymnasieklassen sjovt nok var i byen. Ganske passende afrunding på aftenen lige at sidde og 'catche up' mens man viser sine drabelige sår fra krigen.

Lars Løkke og Facebook

Jeg kan snart ikke mere. Mit snefnug der blev til en lavine foran mig af en opgave, som jeg i sin tid dumpede og siden aldrig rigtig kunne tage sig sammen til at skrive sig selv, synger nu på sidste vers. De sidste nætter er gået med at skrive om Lars Løkkes brug af Facebook som led i hans personlige branding, og christ hvor er jeg ved at kaste op. Det ender garanteret med at jeg ved en fejltagelse stemmer på ham ved næste valg alene fordi han nu er så forankret i min hjerne.

Jeg er typen der helst arbejder når andre er gået i seng. I døgnets lysere timer har jeg det med at overspringshandle som en gal vædder. Men det skal afleveres imorgen, og er åh så langt fra færdigt. Det begynder at ligne noget, men jeg håber bare at den stakkel der skal bedømme det har samme hjernekapacitet som en guldfisk, for der skal ikke meget mere end en 3 sekunders hukommelse til for at spotte de utallige gange jeg gentager mig selv. Den skal bare bestås. Se, dette indlæg var også en lang overspringshandling. Tak for det, du kære svært underernærede blog.